Vær bevidst, når du vælger zink
Danmark har mere end 7.000 kilometer kyststrækning, og grundet landets størrelse, er der kystklima i hele Danmark med varierende koncentration af havsalt i luften.
Dét er værd at huske på, når man skal vælge en RHEINZINK overfladekvalitet til det næste byggeprojekt.
Dette gælder ikke kun for Danmark, men også for andre områder med kystklima – som f.eks. Island, Færøerne og Grønland.
Vælg rette overfladekvalitet til rette sted
Zink er et hårdført og selvhelende naturmateriale, som tåler mødet med regn, blæst, sand og saltholdig luft, fordi materialet netop reagerer med luften og danner sin egen beskyttende patina.
Hvis der opstår en ridse som følge af eksempelvis sandflugt, vil den konstante patineringsprocesbetyde, at overfladen blot heler op igen. Det er derfor ikke noget tilfælde, at mange bygninger langs Danmarks kyster er beklædt med zink.
Alle RHEINZINKs overfladekvaliteter besidder disse gode egenskaber, og alligevel er der forskel på de tre overflader i henholdsvis kvaliteten RHEINZINK prePATINA ECO ZINC og RHEINZINK CLASSIC walzblank.
Som rådgiver skal man være opmærksom på, at den mørke overfladekvalitet prePATINA ECO ZINC schiefergrau adskiller sig fra de to lysere CLASSIC walzblank og prePATINA ECO ZINC blaugrau, fordi salt fra luften, som trækker med ind i zinkens patina og giver zinken dens karakteristika, kan vise sig som et mønster af små lyse prikker i overfladen.
Det er ikke en fejl i materialet. Der er udelukkende tale om en optisk virkning, og præcis den samme reaktion foregår i alle tre overfladekvaliteter – det er bare mest synligt på den mørke prePATINA ECO ZINC schiefergrau, netop fordi den er mørkere end de to øvrige overflader.
De små lyse prikker opleves i øvrigt kun helt tæt på, og er minimalt synlige blot en meter væk. De har ingen betydning for materialets levetid.
Det anbefales, at man forholder sig bevidst til dette faktum og vælger overfladekvalitet alt efter æstetiske præferencer samt projektets funktion og placering i forhold til kysten.
Styr på produktionen fra A til Z
Når vi kan sige sådan, er det fordi vi selv styrer produktionen på vores egen fabrik i Tyskland fra start til slut og derfor ved præcis, hvad RHEINZINK indeholder, hvordan produkterne patinerer, ligesom vi ved at RHEINZINK har en levetid på mindst 75 år. Råmaterialet til RHEINZINK består af titanzink af høj kvalitet, der smeltes og blandes med små mængder titanium og kobber, til en legering, der er let at forme og samtidig er brudsikker. Når zinken kommer ud af ovnen er den helt blank, og herfra kører den videre til valseværket og til rollingværket, hvor den rulles til coils. I forpatineringsværket køres zinken gennem et syre-base bad, som helt unikt simulerer det, der sker med zinken, når den møder vind og vejr, og det er her forskellen i de tre overfladekvaliteter opstår; overfladen schiefergrau indeholder nemlig en lille smule mere kobber end de to øvrige, og derfor patinerer den mørkere op.
Fælles for alle tre kvaliteter er, at forpatineringen er en del af selve materialets blivende overflade – ikke en belægning, der kan slides af i mødet med et hårdt klima.