Zink går med strømmen
Koblingsstation i Revsing ved Vejen vækker opsigt med sin dynamiske zinkfacade.
Der var et utal af tekniske krav, der skulle opfyldes, da C.F. Møller blev bedt om at udvikle et designkoncept for Energinet.dks nye generation af koblingsstationer. Teknologi for millioner og sikkerhedsprocedurer af en anden verden skulle passes ind i bygningen, der samtidig skulle være fleksibel og fremtidssikret. C.F. Møller løste opgaven ved at tegne et koncept, hvor bygningen nærmest har form som en harmonika med trekantede moduler, der går op og ned på facaden.
”Hvis bygningen er alt for glat eller strømlinet, ses det tydeligt, hvis man tilfører 15 meter. Hvis man derimod bygger med moduler som i en harmonikabælg, kan man forlænge bygningen, uden det ser forkert eller mærkeligt ud. Samtidig giver det et utroligt flot blødt lysindfald indenfor og en flot effekt udenfor, når lyset strømmer ud i mørket”, siger Julian Weyer partner i C.F. Møller.
Valgte zink til facaden
Det blev tegnestuen Kærsgaard & Andersen, som blev totalrådgiver på den første bygning i landet og skulle gøre visionerne til virkelighed. I designkonceptet lå ma- terialevalget ikke fast, så noget af det første tegnestuen skulle tage stilling til, var hvilket materiale, der skulle på facaden. Valget faldt på prePATINA schiefergrau fra RHEINZINK.
”Vi ville gerne have et materiale, der havde karakter og styrke. Vi afprøvede forskellige modeller og blev enige om, at zink var et godt materiale, fordi det var naturligt og vedligeholdelsesfrit. Vi kunne godt lide, at det var et naturligt materiale, der ville få lov til at stå og patinere smukt i landskabet. Det passede også godt til husets funktion”, siger arkitekt Nils Pagh Andreasen fra Kærsgaard & Andersen.
Vedligeholdelsesfrit materiale
For arkitekterne var det væsentligt, at zink er vedligeholdelsesfrit. En stor del af året er bygningen nemlig ubemandet, så den skulle kunne klare at stå og passe sig selv. Zinken havde også en række andre fordele i forhold til bygningens komplekse geometri. Zinken ville let kunne understrege rytmen på facaden med de mange retninger og retningsskift.
”Det er et meget kompliceret hus med trekanterne og lysindtaget i siderne. Trekanterne går nærmest op og ned i en spids. Det var meget svært at få de former til at gå sammen og få ført det ud i livet. Jeg synes langt hen ad vejen, at det er lykkedes rigtig godt. Vores arbejde har jo været at aflæse C.F. Møllers tanker og få bygningen realiseret ud fra konceptet. Det bliver spændende at høre, hvordan de ser det færdige projekt”, siger Nils Pagh Andreasen.
Tæt dialog med Rheinzink
Undervejs i projektet har Kærsgaard & Andersen haft en tæt dialog med RHEINZINK om udformningen af kassetterne til facaden og de praktiske detaljer omkring samlingerne.
”Vi har ikke brugt zink i det her omfang før, vi har kun brugt det på kviste, så vi har haft en tæt dialog med RHEINZINK om løsningerne. Vi har drøftet kassettestørrelser, hvad type samlinger vi skulle bruge, og hvor lange kassetterne kunne være. De kan godt flade ud, zink arbejder jo, når der kommer sol på. Det er et levende materiale. Jeg synes, at vi haft en god dialog om at få løst det bedst muligt teknisk. Det betyder meget, når det er en stor bygherre, at de tekniske løsninger er i lige så høj standard som designet – især når der er tale om så kompleks en bygning som den her”, siger Nils Pagh Andreasen.
To typer zink
Undervejs har der også været en del overvejelser om, hvad zink der skulle bruges hvor og hvorfor.
”Vi har haft mange overvejelser om, hvad for en type zink vi skulle have på de lange facader. Det har jo en fællestruktur og en rytme, som zinken gerne skulle understrege. Samtidig ville vi gerne have, at facaden stod som en mørk monolit i landskabet. Valget faldt på prePATINA schiefergrau på de lange facader, mens vi brugte en lys zink på gavlene efter råd fra RHEINZINK. Der skal en anden type til, hvor der ikke kommer regnvand”, siger Niels Pagh Andreasen.
For arkitekten er der ingen tvivl om, at arbejdet med GIS bygningen (se faktaboks) har været lærerigt. Mange af løsningerne har arkitekter og håndværkere skulle finde i fællesskab ude på byggepladsen med materialerne i hånden:
”Det har været enormt sjovt og udfordrende. Nok også en større udfordring end vi lige havde forestillet os, men vi har lært meget af det. Jeg er enormt spændt på at se, hvordan det hele ser ud om 5 år”, slutter Nils Pagh Andreasen med glæde i stemmen.
Hvorfor nye koblingsstationer?
Rundt omkring i det åbne land står en række koblingsstationer, som sørger for at transformere strømmen. På grund af de ekstremt høje spændinger må afbryderne ikke stå tæt på hinanden, så en gnist fra den ene kan forplante sig til den anden. Derfor har stationerne hidtil fyldt meget i landskabet. Men en ny teknologi har gjort det muligt at komprimere stationerne. Ved at lægge aflederne ind i lukkede hylstre med gasarter, kan de pakkes tættere sammen og placeres inde i en bygning, så de bliver skærmet bedre mod vejrliget. De gasisolerede koblingsanlæg også kaldet GIS (gas insulated switchgear) giver også bedre arbejdsforhold for medarbejderne omkring stationerne og kræver et mindre areal end tidligere. Derfor har Energinet.dk kontaktet CF Møller for at udvikle et designkoncept for de nye koblingsstationer, som skal placeres rundt omkring i landet over de kommende år. Projektet i Revsing ved Vejen er den første af de nye planlagte koblingsstationer.
Fakta om zinken:
Facaden er beklædt med 2600 m2 RHEINZINK-prePATINA schiefergrau. Derudover er der brugt 350 m2 RHEINZINK-prePATINA blaugrau til gavlene.
Design: CF Møller
Arkitekt: Kærsgaard & Andersen
Bygherre: Energinet.dk
Blikkenslager: Søren Østergaard A/S
