Zink i horisonten
En moderne tilbygning i zink giver nyt liv til den gamle færge Fritz Juel.
Færgen Fritz Juel startede sin karriere i 1954 på overfarten mellem Svendborg og Vindeby. Nu er skibet lagt til kaj på Holmen og danner rammen om Nils Jeppe Hansens liv, der fra skibets dæk kan nyde en enestående udsigt ud over Københavns Havn. ”Jeg kommer jo fra Korsør som er en færgeby, og det har måske lagret sig i hukommelsen. Jeg startede på Arkitektskolen i 1979 og var i mange år på udkig efter en husbåd. I 2001 lykkedes det endeligt at finde en ældre færge, der var til salg. Det var Fritz Juel”, fortæller Nils Jeppe Hansen.
Mange krumme linjer
Efter Nils Jeppe Hansen havde købt færgen, blev den sejlet til Ring Andersens Skibsværft i Svendborg. Det selvsamme værft, som havde bygget færgen mere end et halvt århundrede før. Her gik han i gang med at restaurere færgen: ”Det tog 3 år” siger Nils Jeppe Hansen, tænker sig lidt om og retter det så: ”Der gik jo nok 5 år, inden den var helt færdigbygget. Det var nok et lidt større job, end jeg i første omgang havde vurderet. Arbejdet med at restaurere båden lærte mig meget om at bygge skibe. Der er jo mange krumme linjer i forhold til, når man bygger på landjorden.”
Industriel arkitektur skulle bevares
For Nils Jeppe Hansen var det vigtigt at bevare skibets integritet. Ombygningen skulle respektere skibets industrielle arkitektur og rå udseende. ”Det er jo ikke noget fint skib. Det er ikke en oceanliner. Den er bygget til at transportere biler fra A til B, men hvis man giver detaljerne opmærksomhed på den rigtige måde, så bliver selv nitterne i stålets samlinger interessant”, siger Nils Jeppe Hansen.
Færgen er ikke et pyntehjem, men der skulle ske en række drastiske ændringer for at få skibet til at blive et moderne hjem. Blandt andet måtte Nils Jeppe Hansen rive færgens hjerte, maskinrummet, ud for at få plads til kontor og værelser. På bildækket, der i tidernes morgen havde kunnet fragte 27 biler over vandet, tegnede Nils Jeppe Hansen en skulpturel kasse i zink og glas, der blandt andet skulle rumme hjemmets køkken-alrum. ”Jeg måtte træffe en række arkitektoniske valg. Et af dem var at finde et materiale, jeg kunne beklæde tilbygningen på vogndækket med. Da skibet var sort og hvidt, passede det rigtig godt med forpatinerede RHEINZINK plader. Da zinken samtidig ikke skal vedligeholdes, var der mange fordele”, siger han.
Købte RHEINKZINK pladerne selv
Da tilbygningen var tegnet færdig, tog arkitekten ud og købte RHEINZINK pladerne selv. Derefter fik han sin blikkenslager til at bukke pladerne i moduler, så de blev tilpasset tilbygningens forskellige vinduesbånd og ikke fik for mange uheldige samlinger. Selve den bærende konstruktion er bygget op som en enkel stålkonstruktion, der hænger i broens konstruktion. På den måde undgik Nils Jeppe Hansen, at der kom søjler inde i rummet, og vogndækkets oprindelige udseende blev om ikke intakt, så ikke voldsomt forandret i forhold til færgens oprindelige udtryk.”Det var vigtigt for mig, at tilbygningen ikke fik skibet til at forsvinde. Det var min førsteprioritet, at tilbygningen underlagde sig færgens proportioner. Den måtte ikke dominere skibet. Der er også det trick med zinken: Når man står og kigger ud mod horisonten, er den forpatinerede zinks farve meget lig den farve, man ser i horisonten. Så fra lang afstand er det næsten som om, at min tilbygning forsvinder, og færgen står tilbage intakt.”, slutter Nils Jeppe Hansen.